4
Fællessangens velsignelser
3
Sang og signalstoffer
2
Hjernens musikalske kringelkroge
1
Terapeutiske toner

Foredrag

Foredragene egner sig til alle målgrupper og er afholdt i bl.a. virksomheder, i foreninger, på højskoler, i kirker, på uddannelsesinstitutioner samt i private sammenhænge:

 

Derfor er det sundt at synge!

Det er dokumenteret, at det er sundt at synge. Sang styrker vores immunforsvar, frigiver positive signalstoffer, gavner vores fællesskab og er godt for Danmarks BNP. Men hvad er den videnskabelige forklaring på dette? Hvad sker der i vores krop og hjerne, når vi synger?
Foredraget undersøger sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter. Undervejs synger vi i fællesskab en række eksempler. Og går hjem sundere, end da vi kom!

Glæden ved fællessang

Fællessang bringer os tættere sammen og danner bånd på tværs af køn, alder, religion og politisk overbevisning. Mennesker har alle dage sunget sammen – i marken, rundt om bålet, til mosters fødselsdag, i kirken, på højskolen, til landskampen, i koret. Vi synger sammen fordi vi har lyst, og fordi det er godt for os.
Foredraget tager tilhørerne med på en tur gennem forskellige typer fællessang. Vi agerer i fællesskab kor, højskoleforsamling, spejderlejr, familiefest og tilskuere i Parken. Og vi diskuterer, hvad de forskellige typer fællessang gør ved os.

Sådan leger musik med din hjerne

Musik har en særlig evne til at påvirke os. Den kan løfte os i glæde, den kan give os kuldegysninger langt ned ad nakken, og den kan få tårerne til at trille. Det handler ikke mindst om, at den leger med vores hjerne. Komponister bruger en række virkemidler, der gør, at musikken fører til særlige følelser og sindsstemninger hos os, når vi hører eller udfører musik.
I foredraget hører vi om, hvordan virkemidler i musikken får den til at påvirke os på forskellige måder. Vi hører og synger eksempler undervejs og dykker ned i hjernens musikalske kringelkroge.

Verdens bedste sangbog. Basta!

Siden den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1845, har den været danskernes foretrukne sangbog. Ingen andre lande har en lignende samling af sange, der afspejler landets historie, dets aktuelle strømninger og peger fremad mod nye horisonter.
I foredraget præsenteres Højskolesangbogens historie krydret med anekdoter om højskolebevægelsens store skikkelser. Vi synger en håndfuld af de klassiske højskolesange og lærer en række af de nye. Vi hører om sangenes tilblivelse, deres vej til den ærefulde plads i Højskolesangbogen og om hvorfor det er godt for os at synge højskolesang.

 

 

Lasseskovgaard - Tel.: 28785104 - mail@lasseskovgaard.dk
Designet af Standoutmedia